Denne gang er det så farfar og farmor der tager med. Far har noget han skal have ordnet på arbejdet. Det er i øvrigt blevet sådan at fars arbejde Software Innovation har givet ham 3 måneders orlov med fuld løn. Det er virkelig en kæmpe lettelse, da jeg godt kan mærke at det tager noget på mine kræfter at være alene med dig og Malte. Også selvom vi har haft en masse hjælp.
Vi afleverer Clara i børnehave og kører derind af. Farfar finder parkeringsplads, mens vi andre går op til afdelingen. Her kommer du næsten til med det samme. Vi viser dog lige farmor og farfar rundt og når at lege lidt inden det er Kemotid. Denne gang går det noget lettere end de to foregående gange. Det er sygeplejerske Mette som vi har mødt før og som også gav dig 2. gang kemo. Jeg tror godt du kan genkende hende. Du virker i i hvert fald rimelig tryg og det er næsten uden gråd at du får kemo denne gang. Mette er god og får dig flere gange til at grine. Og ja gæt en gang hvad vi slutter behandlingen af med? Filur-is selvfølgelig. Mens du spiser hilser jeg på Karsten og spørger om han vil undersøge dine ører. Jeg har bemærket at du råber og snakker højere og ind i mellem ikke hører hvad vi siger. Normalt ville jeg have taget dig til ørelæge, men nu skal alt jo foregå derinde. Det vil han gerne kigge på efter stuegang.
Vi venter næsten en time inden Mette ringer til ham. Han kommer tilbage og ganske rigtig. Dine øregange er fulde af voks og du har muligvis væske i mellemøret. Karsten bestiller tid til at en ørelæge kommer forbi næste torsdag. Hurtigt herefter tager vi hjem.
Vi begynder at mærke bivirkningerne af medicinen. Dine kinder og mave er blevet rundere. Dit humør svinger!! Det ene øjeblik leger du en brandbil (på speed) rundt i stuen. Det næste øjeblik er du helt vildt vred eller bare helt vildt ked af det. Og så er der det med appetitten.. leverpostejsmadder... det er noget som du kan lide og ville kunne spise konstant hvis du fik lov. I det hele taget er rugbrød et hit.
Forleden spiste du til morgenmad:
1 potion havregrød, 2 skåle havrefras med mælk og 1 time senere to rundommer rugbrød.
Du er stadig bare helt vil god til at tage din medicin! Vi er så stolte af vores lille prinsesse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar