Idag er vi derinde sammen, både din far og jeg. Det hele går slag i slag. Vi har vænnet os til rutinerne derinde. Vi kom også over til ørelægen i den anden ende af hospitalet. Her konstaterede de, efter meeeget lang tids venten på gangen, at du havde en del fast ørevoks som de fjernede, men at der ellers ikke skulle gøres noget. Ikke nu i hvert fald. Vi skal tage stilling til om du skal have nye dræn når kemobehandlingen er overstået. Den tid den sorg.
Det var faktisk utroligt at de lod os vente så lang tid på gangen. Der kom helt vildt mange mennesker forbi, så til sidst bad vi dem om at tage os ind eller lade os vente i et rum. De viste godt at du ikke kunne tåle det,men blev ved med at sige at vi skulle til lige om lidt... man er selv nødt til at tage affære ind i mellem.
Kære Læser. Dette er vores blog om Anna og hendes LCH. Følg med i vores hverdag her på bloggen og skriv meget gerne i gæstebogen. Dagbogen/bloggen er skrevet til Anna, så hun kan forstå hvad der er hun har været igennem når hun bliver større.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar