Dårligt nyt

Vi har ventet på svar i flere dage.. Men Karsten har lovet at ringe i dag! Din far har hentet dig og Clara i børnehave og vi sidder alle 5 i sofaen da Karsten ringer..
Det er din far der tager telefonen. Han snakker længe med ham og jeg kan næsten ikke koncentrere mig om den bog jeg sidder og læser for jer. På et tidspunkt spørger din far Karsten om et eller andet. Jeg kan ikke huske hvad, men jeg vender blikket op til Far uforstående om hvad der sker.. Din far peger på hovedet med et beklagende blik.. Min verden ramler sammen!! Du skal i kemoterapi! Jeg kan ikke forstå det. Det kan ikke være rigtigt... Du skal miste håret.. du skal have giftstoffer... du skal udsættes for alt det. NEJ ikke min datter... ikke dig min søde lille dejlige skat!
Jeg bryder grædende sammen og i piger kigger uforstående på mig. Hvad sker der mor?, spørger du og Clara. Jeg forklarer at lægen lige har sagt at Anna stadig er syg og skal behandles mere på sygehuset og det gør mor lidt ked af det. Ingen mor og far kan lide at deres børn er syge forklarer din far og jeg.
Jeg er nødt til at gå lidt ovenpå. Må snakke med din mormor. Jeg har brug for at snakke med nogen, græde med nogen. Din mormor tager telefonen. Hun er ude og løbe. Egentlig kan jeg ikke fortælle hende så meget. Bare græde over hvad det er du skal igennem nu. Karsten har ikke sagt så meget. Så vi ved stadig ikke hvad den medicinske behandling indebærer. Vi ved kun at du skal have kemoterapi og evt. binyrebarkhormon. Jeg håber din mormor kunne løbe hjem igen...
Din farmor og farfar kommer på besøg om aftenen mens vi putter jer. De bliver her lidt og taler med din far. Jeg kan ikke holde ud at tale med nogen, forsøger bare at holde mig beskæftiget så jeg ikke bryder sammen. Jeg lægger tøj sammen, ligger på plads, rydder op, gør lidt rent. Til sidst går jeg ovenpå og tankerne overmander mig. Det kan simpelthen ikke være rigtigt det her. Skal du nu miste dit flotte lyse hår, som jeg er så stolt af. Mærkeligt at det er så lille en ting der fylder mest hos mig lige nu. Tror ikke helt jeg kan forholde mig til alt det andet, som vi endnu ikke ved hvad er. Men dit hår er noget håndgribeligt der gør det svært for mig af kapere. Din far kommer op til mig og vi snakker sammen. Vi skal nok klare det her. Det vigtigste er at du bliver rask igen og at du er så enorm stærk min tøs. Du skal nok klare det her! Vi skal nok klare det her!

Dagene går. Vi har fået en tid til samtale med Karsten tirsdag. For at vi ikke skal tage derind for mange gange, er det arrangeret at du samme dag får en ”port a cath”. En slags venekateter. Det er en lille port der ligger lige under huden på højre brystkasse. Den er ca. en 10-krone stor. I den er der en membran og en slange der løbe op til den store åre i halsen. Det er til når du skal have kemoterapi og have taget blodprøver. Så er de fri for at stikke dig hver gang. De kan nøjes med at stikke ned i membranen og give dig kemo der i gennem. Vi skal igen møde derinde klokken 8.

Vi tager en tur til Sverige i weekenden. Har lejet et sommerhus gennem mit arbejde. Vi har en rigtig dejlig weekend, hvor vi rigtig får slappet af og været sammen alle 5.