1.kemo

Torsdag den 10. marts
1. Kemobehandling
Vi ankommer til afdeling 5051 ved 10 tiden. Vi har ikke nogen fast tid vi skal møde. De ved vi kommer og man ved alligevel aldrig helt hvornår man kan komme til. Det er helt okay. Vi kommer til en lidt forvirret sygeplejerske som ikke helt kan overskue situationen og hun bliver også rimeligt hurtigt sat til noget andet. Du får dog sat noget Emla-plaster på din ”port a cath”. Det skal sidde en times tid. Du leger og tegner i ventetiden. Afdelingssygeplejersken, som har taget over, tager os med ind i undersøgelsesrummet. Hun fortæller os at det vil være ubehageligt for dig første gang fordi din ”port a cath” stadig er nyopereret. Det ubehagelige ligger mest i at du vil opleve at vi er nødt til at holde dig fast.
Det hele foregår ved at de stikker en relativ tyk nål ind i ”port a cath”en som tilsluttes en lang slange. Gennem denne slange kommer først saltvand der skyller det hele igennem. Herefter kemoen som faktisk kun tager et par minutter at få igennem. De har hele tiden lagt vægt på at det er en meget lille mængde kemo og en mild en af slagsen du får.
Du græder lidt og stritter noget imod, men projektet gennemføres. Vi håber du ikke er alt for skræmt af oplevelsen til næste gang. Det hele afsluttes selvfølgelig med en dejlig filur-is:-)
Vi mødes igen med Karsten. Vi skal have styr på og have udleveret al din medicin. Du har ikke fået noget kvalmestillende samtidig med kemoen. Det er nemlig sjældent at lige denne type kemo ”Vinblastin” giver kvalme og opkastninger. Tilgengæld får vi 2 slags kvalmestillende med hjem, både som stikpiller og som mikstur. Så skal du have kalk og D-vitamin som tyggetablet. Du skal have en antibiotika som weekend-medicin og så selvfølgelig Prednisolonen som følger et meget præcist tilrettelagt skema.. De fortæller os at Prednisolonen smager meget grimt/bittert, og giver os råd om hvordan man sprøjter det ind i din mund så du ikke kan undgå at sluge det. Et trick er at puste dig i hovedet;-) Heldigvis bliver det aldrig nødvendigt.
Vi føler os lidt som et vandrende apotek da vi pakker sammen.
**Far skriver**


Derhjemme skal vi give dig din medicin. Den første gang holder vi dig fast og får sprøjtet det ind i munden på dig. Det lykkedes dig at spytte det ud så v må gøre det igen. Jeg hader det her, men der er ikke andet for at blive ved. Du må ikke få fornemmelsen af at der er en anden udvej. Så vi holder fast og tvinger dig til det. Du får juice til at få det ned med. Jeg smager selv på Prednisolonen. Bare en lille dråbe på min fingerspids og puha for en smag. Det er helt vildt bittert og bliver hængende på tungen længe. Stakkels dig min søde pige.
Senere må vi vække dig for at give dig aftenrationen. Igen lykkes det først 2. gang. Men vi bliver vel også dygtigere efterhånden. Og vi krydser fingre for at du vender dig til det!
Næste morgen er det tid igen. Din far er taget på arbejde og mormor er her for at køre Clara i børnehave. Igen må jeg holde fast i dig og tvinge det i dig. Det er godt nok ikke nemt min skat. Da vi har klaret det er jeg ved at bryde sammen. Kan overhovedet ikke overskue at det her skal gøres hver dag, 3 gange om dagen i 6 mdr.!
På et tidspunkt i løbet af formiddagen kommer jeg til at tænke på noget jeg engang har læst om belønning og motivation af børn. Jeg laver derfor et skema med små firkanter til at lave et hak i.
DET VIRKER!!!!! Jeg laver en lille leg ud af det til frokostmedicinen. Først trækker vi juice op i sprøjten. Så sætter jeg et hak. Derefter trækker jeg medicinen op. Du vil ikke åbne munden. Men da jeg siger du skal tegne i feltet når du har fået medicinen går du med til det. Du åbner munden og jeg sprøjter medicinen ind. Først vil du ikke sluge det, men igen virker argumentet med hakket på skemaet. Du har sgu slugt medicinen uden tvang Anna. Og det er kun 4. gang du skal have det!! Jeg er pavestolt og ringer straks til din far. Det her er STORT! Sikken en sten der falder fra mit hjerte. Om aftenen tror far nærmest ikke sine egne øjne da du uden problemer åbner munden og sluger medicinen. Min mening er at udskifte hakkerne med klistermærker. Så bliver det små ”kunstværker” som skal gemmes.
Siden har der ikke været nogen problemer med at få dig til at spise medicinen. Klistermærkerne er forskellige hver gang og det virker som om at det er blevet en hel leg for dig. Det er fantastisk med børn psyke! Jeg er så stolt af dig!

Nå ja så har vi jo købt ny bil! En stor en med plads til syv sæder. Så nu kan vi have 3 store autostole i bilen. Det er en lettelse at vi ikke skal tænke mere på det.