Knoglebiopsi

Det er mørkt og koldt og vi skal tidligt tidligt af sted. Du er fastende. Har ikke spist siden i går aftes hjemme hos mormor og morfar. Vi vækker dig kun lige før vi skal køre, så du er stadig i nattøj. Du er ikke meget for det. Græder hjerteskærende... øv øv.
I bilen falder du dog hurtigt til ro. Det er nok os der er mest spændte. Du ved jo heldigvis ikke hvad du skal igennem.
Vi ankommer til Riget kl. 7.30. Der er masser af parkering for en gangs skyld. Der står en seng klar til dig. En fin rød tremmeseng. Du har din egen dyne med og vi sætter dig til rette i sengen. Du virker tryg og glad.
Sygeplejersken kommer og hilser på os. Der vil ikke gå langt tid før du bliver hentet siger hun. Og det har hun ret i. Klokken 8 ankommer en portør og henter dig. Vi følger med dig hent til operationsgangen. Du synes det er sjovt at blive kørt i sengen så længe du har mig lige ved siden af dig. Et par meget søde anæstesi-sygeplejersker tager imod os ved operationsstuen. De taler med dig og du viser dem dit flotte navnearmbånd med mariehøns på. Du er meget stolt over det og snakker gladelig med dem. Dejligt at du er så tryg. Jeg bliver iført sterilt tøj og følger med dig ind til operationslejet. Du skal bedøves med maske, men den mandlige sygeplejeske taler beroligende med dig og viser dig en skærm som viser alle dine tal. Når du så bevæger din finger med BP-måleren kan du ”tegne” på skærmen. Du falder for tricket og falder langsomt i søvn. Du når næsten ikke at blive bange. Dejligt dejligt dejligt. Det er noget nemmere for mig at bevare roen når du gør det. Personalet siger farvel til os og lover at passe godt på dig. Jeg når lige at spørge hvor langt tid de regner med at det skal tage og de siger at det vil være omkring en time.. De får vores telefonnummer og vil ringe til os når du bliver kørt på opvågning.
Din far og jeg går hånd i hånd ned på Rigets café og spiser morgenmad. Vi siger ikke så meget. Er nok begge rimeligt trykket af situationen. Intet menneske har lyst til at lægge deres børns skæbne i andres hænder... Vi venter og der går én time. Vi kigger konstant på telefonen. Der går en halv time mere. Stadig intet nyt..
Da der er gået næsten 2 timer går vi op til operationsgangen og venter. Der går yderligere en halv time. De værste timer i vores liv... indtil videre i i hvert fald. Hvorfor går der så lang tid? Hvad sker der? Er der gået noget galt? En narkoselæge kommer ud og fortæller at det hele er gået godt og at kirurgen er ved at lukke. Vi ånder lettede op. Du kommer ud liggende i din røde seng og bliver kørt til opvågning ikke så langt derfra.
På opvågningen spiller de blid musik og byder os velkommen. De er virkelig søde og forklarer os grundigt hvad der er der foregår. Du er helt gul på benet af disinfektionsvæsken. Selvom du bare ligner en der sover er det alligevel på en anden måde. Det er hårdt at se dig sådan. Jeg får lov til at ae din kind og din hånd. Men de siger at vi bare skal lade dg sove. Der går ikke ret langt tid før du vågner og begynder at græde. Du vil op til mig, men det er tydeligt at du ikke helt er dig selv endnu. Du ved vist ikke helt hvem du selv er. Du har tydeligvis ondt og sygeplejersken giver dig noget morfin gennem venflonet i hånden. Det hjælper og du falder i søvn igen. Jeg husker ikke helt hvor langt tid du sover, men nok en times tid eller lidt mere. Da du begynder at vågne får du lidt saftevand og du bliver langsomt dig selv igen. Sygeplejersken tilbyder dig en filur-is og du tager gladelig imod:-)
På et tidspunkt kommer portøren og kører dig tilbage til afdelingen. Et par timer efter skal du af sted igen. Du skal have taget et kontrolrøntgen så man kan være sikker på at kirurgen ikke har fået lavet en lille fraktur. Her skal vi vente på at Karsten, vores læge (men det ved vi endnu ikke) skal komme og udskrive dig. Der går nogle timer før du er frisk nok til komme hjem. Karsten kommer og ser til dig. Du er påvirket af narkosen. Virker pjevset og træt. Vi får af vide alle dine blodprøver er fine og at det er et rigtigt godt tegn. Dejligt nyt!
Vi skal nu vente på svar af biopsien. Vi skal væbne os med tålmodighed. En knogleprøve skal først afkalkes af flere omgange før man begynder at dyrke den, så der går min. 10 dage før vi kan få et svar. Der er jo ikke andet at gøre end at vente..

Vi venter i 14. dage. I mellemtiden er du blevet en meget stolt storesøster til dejlige Malte.