søndag den 24. april 2011
Påsken 2011 og 7.kemo
I torsdags var du inde og få din syvende omgang kemo. Det var din far og dig der tog af sted. Jeg skulle hjem til mormor og morfar og bygge dit legetårn som vi har købt for et legat vi har fået fra Børnecancerfonden.
Der var ingen problemer derinde. Du fik din yoghurt og ostehaps. Derefter din kemo og til sidst men ikke mindst.. din is Nu skulle i hjem til mormor og morfar og lege. Da i kommer ud i bilen og kører ud fra p-pladsen ringer lægen.. I er nødt til at komme op igen. Du skal have en ny form for medicin og så er dine tal helt skæve.. Dine blodplader der normalt er omkring 300 er faldet til 5!! Det betyder at du skal have blod. Men da lægen ser dig kan hun ikke få det til at passe. Du er alt for frisk og har ingen blå mærker, så hun bestiller en ny blodprøve. Den viser også at alt er ok. I hvert fald i forhold til din situation. Så denne gang slap vi med forskrækkelsen.
I dag er det PåskeSøndag. Vi har nydt et par påskedage med rigtig dejligt vejr. Du har været ude næsten hele tiden. Din motorcykel er blevet luftet og sandkassen blevet brugt. Rosa og Hr. Skæg er lidt på Standby, men kommer frem når du har brug for en pause.
I dag har vi været på Fruebjerg og trille æg med hele mors familie. Du er tilbage på fuld dosis Prednisolon og du har derfor været totalt hyperaktiv, men det er der ikke nogen der ligger så emget mærke til når der er så mange voksne og børn der bare gerne vi lege. Du har sprunget middagsluren over til trods for at du var mindst 20 gange op og end af bakken med dine æg. Se billederne i galleriet. Du har virkeligt hygget dig i dag. Det har vi alle sammen.
Vi er så glade for at vi tog med trods risikoen ved at mange mennesker er samlet. Men vi har jo været ude hele dagen, så vi håber ikke der sker noget ved det. Nu er du blevet puttet—helt færdig efter 12 timer for fuld skrue!
Nå ja så er du jo også begyndt så småt at blive renlig! Du har fået et Peter Plys toiletsæde som du er meget glad for. De sidste 3 dage har du brugt det ind i mellem. Helt efter eget ønske.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar