onsdag den 21. november 2012

TV-Star

Kære Anna

Efter en dejlig dejlig sommer i vores eget lille paradis herhjemme, samt en smuttur til Blokhus skete der noget i vores liv der ikke er mange forundt:) Den 1. oktober fik jeg mig nemlig noget af en overraskelse.
Moster Maria, som jo i løbet af sommeren er flyttet til Viborg, dukkede pludselig op i mormor og morfars stue en tidlig mandag morgen..
Det hele startede egentlig søndag aften. Morfar ringede til Stefan og inviterede os alle til morgenmad mandag morgen. Hmm tænkte jeg. Det er ikke normalt for mine forældre. Hvis de har en fridag får vi som regel forbud mod at ringe før efter kl 9. Og nu var vi inviteret til morgenmad klokken 7. Clara skulle jo i skole..
Min fantasi løb lidt af med mig. Enten skulle de skilles eller også måtte de havde vundet den store gevinst i lotto..
Nå men vi troppe op mandag morgen, spiser morgenmad og følger Clara i skole og Malte i dagpleje. Du skal starte børnehave den dag.. og hvor er det egentlig for dårligt jeg ikke har fået skrevet om det før...Nå men mere om det senere. Niklas, din kommende voksne i børnehave har ringet til mig for et par dage siden og udskudt din start et par timer oga. akut opstået møde mandag morgen. Vi hygger lidt med mormor og morfar og klokken nærmer sig 9. Jeg synes vi skal se at komme afsted, så vi kan nå at få smurt madpakke, pakke dine ting osv.. Jeg skynder lidt på dig og bliver lidt irriteret over at morfar pludselig får den ide at du jo selvfølgelig skal have neglelak på i børnehave... og ikke nok med det du skal sørme have 2 lag på!!! Derefter skal du også lige vælge en kjole som mormor skal strikke. Jeg bliver en smule frustreret og tager til sidst fat i dig og trækker dig mod entreen. Nu må de stoppe! Hmm der bliver jeg så stoppet og bedt om at sætte mig ned ved spisebordet. Åh nej! Hvad nu! Jeg hader overraskelser og  kan se på både min far og stefans smil at der er noget på færde...
Ind i stuen træder moster Maria og ikke nok med det. Hun har en studievært, kamerafolk, lydmænd og assistenter med sig!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
Fuck man. Det eneste jeg kan tænke er at det var godt jeg tog den nye kjole på den morgen ;OS
Nå men det var så fra programmet "Hjem Igen". Et boligprogram der på tre dage forandre hjemmet. Jeg bliver sendt hjem og får lidt tid til at pakke mine og jeres ting. Vi skal på hos farmor mens der bliver rodet og reageret i vores hjem. Torsdag skal jeg så komme hjem og se mit hjem igen:O)
Meget mærkelig følelse at køre derfra. Stefan og jeg sidder i bilen og ved egentlig ikke rigtig hvor vi skal køre hen.. Vi slipper jo ikke sygdomsverden sådan lige, for inden vi kører mod de fornøjelser som moster har arrangeret skal vi lige på Riget og have svar på Stefans og din scanning. Derinde løber jeg op på 5054.. må lige dele det her med nogle og deroppe er der jo (desværre) altid nogle vi kender. Undervejs i bilen har jeg ringet til forskellige og sagt : "I har ingen ide om hvad der lige er sket for mig" Svaret var fra alle: "Jo det ved vi da godt.." Arghh hvor frustrerende!! Nå men på 5054 kunne jeg finde uvidende folk og få fortalt det ;)
Derefter skulle vi have fodbad med fisk. Og her blev vi forkælet med lækker chokolade og rosévin. Dejligt dejligt! Herefter med taxa gennem byen til en meget hyggelig og intim lille vinbar, hvor vi blev hygget om med dejlig vine i alle farver og med lækker lækker tapas til. Lettere snalrede (mig noget mere end Stefan;) valgte vi at gå langs søerne tilbage til Riget, hvor vi havde parkeret bilen. Herfra gik turen hu hej mod Annisse hvor en skole/hjem-samtale ventede. Det var heldigvis nemt. Clara klarer det super godt i sin nye skole.
Så videre til vores nye midlertidige hjem i Gilleleje. Hvor vi kunne falde om og begynde at bearbejde alle de mange indtryk der har været i dag...
De næste 3 dage var meget lange kan du tro og uden ret meget søvn. Hver gang jeg lagde mig til at sove rumsterede mit hoved... hvad laver de mon, kan jeg lide det, håber ikke de maler orange, jeg ønsker mig en tapetvæg, åhh ja håber de laver en tapetvæg!
Torsdag var det tid til at komme "hjem igen". 'Dagen sneglede sig afsted og de var forsinkede så jeg ventede og ventede. Ved 4-tiden kom jeg hjem og blev mødt af samme tv-hold som mandag morgen. De var virkelig søde og fik mig til at være helt naturlig selvom situationen er ret kunstig når man svarer på det samme spørgsmål 3 gange.
Nå men resultatet var fantastisk!! Vi elsker det! Alle ændringer, små detaljer, store detaljer. Det hele er SÅ fedt og vildt gennemtænkt! Tak Maria! Du er verdens mest fantastiske søster! Vi elsker dig så højt!
Det hele endte med at rigtig mange af vore familie og venner dukkede op i døren og skulle nyde resultatet af mange dages arbejde. Rigtig mange havde mødt op mandag og hjulpet holdet med at pakke ned. Og ja der var en del at pakke ned! Meget af det er ikke kommet op igen skal jeg lige sige :O)
Nå men nu vil jeg lige slutte midlertidigt. Programmet bliver vist i tv lige om 2 min.. Jeg vender tilbage ;)