Hjemkommet efter fantastisk ferie!

Idag er vi kommet hjem efter en hel fantastisk uge på Marielyst. Vi har været afsted med hele min familie. Dine oldeforældre på mormors side, mormor, morfar, onkler og tanter, kusiner og fætre. Alt i alt 27 mennesker.. Man kan spørge sig selv, og måske nogle af læserne til den blog vil, hvordan kan man tillade sig at være sammen med så mange i ét hus med et immunsuprimmeret barn? Og svaret må være at ind i mellem må man tage en chance eller løbe en risiko om man vil. Vi har taget forholdsregler. Alle medvirkende er informeret om hygiejneregler. Vi har fået vores eget badeværelse med adgang forbudt for alle andre. Desuden har alle jo været interesseret i at ikke mindst du skulle have en dejlig ferie, så alle har passet på.
Så for en uge siden pakkede vi bilen. Godt forberedte med en masse sprit i bagagen. Vi glædede os helt enormt. Ikke mindst til at være sammen med dig, Clara og Malte for fuld skrue i en hel uge.
Ferien startede dog et lille besøg på Falster sygehus... ikke moget alvorligt, men glemt prednisolon og ingen døgnåbne apoteker; trods lovninger på netop dette. Nå men man er vel ikke hel uerfaring i dette, så din far troppede op på børneafdelingen på Faster sygehus og forklarede...og han kom hjem med din medicin. Godt gået farmand:)
Herefter kunne ferien for alvor begynde og nej hvor har vi hygget os. Du har nydt at have mange mennesker omkring dig og du har charmeret fætre og kusiner. Mest populær var mors fætter Lasse, hans kæreste Sabine (og ikke mindst deres Ipad).
I torsdags stod den på Diamantbryllup hos min farmor og farfar. Der kunne du naturligvis ikke være med, så vi måtte køre mod Vig uden dig. En 2 timer lang køretur hver vej, men hvad gør man ikke for familien... Du hyggede videre i sommerhuset med Tine, Tonny, Søren, Anette, de unge og yngre.
Jeg savnede dig. På et tidspunkt under en af talerne om familien, kiggede jeg på Stefan, Clara og Malte og der slog det mig hvor meget jeg manglede dig. Vi er et samlet enhed og alligevel er vi ikke samlet. Ikke at det skal vi være altid.. men ind i mellem er det sgu hårdt altid at mangle til festlige lejligheder. Især når vi er et sted hvor vi ikke er så tit. Min familie i Vig har ikke set dig i 1½ år nu! Min farmor og farfar tænker meget på dig. De er ved at blive gamle og er så småt ikke hel friske længere og selv hos dem fylder du meget i tankerne.
Nå men du havde jo som altid hygget dig, været en tur i bøgeskove og fundet firben i solen. Det er da trods alt dejligt at du har nemt ved at være andre steder og at du ikke savner os alt for meget når vi/jeg er lidt væk.

Nå men nok om det. Vi har haft en hel vidunderlig tur med hele familien. Der har ikke været en eneste konflikt trods så mnage mennesker under samme tag. Det synes jeg er imponerende og det fortæller lidt om vores sammenhold og nærhed i familien! Tak til alle!!