Tankerne flyver.... vi slipper nok aldrig denne verden

Den 10. marts rundede vi årsdagen for din første kemo.... sikken 1 år. På det tidspunkt havde ingen af os nok troet at vi ville komme helskindede igennem det. Men her er vi.. stadig med skindet på næsen..måske lidt mere hårdhudet end før, men vi er her da.
Vi to har været hjemme i snart 1. måned pga. hoste. Vi går hinanden noget på nerverne og jeg glæder mig til vi kan starte i SIV igen. Forhåbentlig på mandag!
Vejret er i øjeblikket rigtigt dejligt og jeg nyder at rode rundt i haven. Du nyder det ikke på samme måde og fryser efter 5 min, selvom du er pakket ind fra top til tå... Idag måtte jeg have en pause.. lyder så forfærdeligt. En pause fra mit eget barn.. men ja det måtte jeg altså. Så far kørte dig hjem til farmor. Igen priser jeg mig lykkelig for at have den familie vi har.
Nå men lige lidt mere øv... en lille dreng ved navn Sander. Vi kender ham egentlig ikke. Han fik fjernet sin port den dag du fik foretaget din første biopsi eller scanning, jeg kan ikke helt huske det. Moren gjorde stort indtryk på mig med sin åbenhed den dag. Det var en god dag for dem. Sander havde haft en hjertumor som var blevet opereret og strålet i USA. Han var erklæret rask.
Idag ser jeg så på facebook at Sanders hjernetumer er vendt tilbage. Det slår din far og mig at selvom du bliver rask og vi kommer ud af denne isolerede verden, så vil vi altid være en del af den. Venner, bekendte vi har lært/lærer at kende. Venner som måske ikke er lige så heldige som os. Venner der må returnere til den "ufede klub" sådan som Sander og hans familie nu må.. Øv øv øv.
Idag sagde du til farmor aat du havde ondt i kinden og peget på kindbenet.... straks sidder frygten der og den er ikke sådan lige til at få til at forsvinde.. en frygt der vil sidde i os mange år fremover.

Kemodag og CD med Monique

Så er det tirsdag igen og 3 uger siden sidste kemo. Så idag var det endnu en gang tid. Far er i Norge så vi er ene og alene hjemme (os alle 4 altså ;)) Men det lykkedes at komme rimeligt tideligt ud af døren. Malte afleveret hos Esther; hans nye dagplejemor som han er rigtig rigtig glad for, og Clara i børnehave. Vi to kører afsted mod riget og der er overeakende lidt kø. Vi kører nemlig midt i mylretiden, men det gik nu fint. Til gengæld er det jo nemmere med parkeringen..
På vej ind kommer der 2 ambulancer med politi-eskorte mod rigshospitalet. De kommer selvfølgelig lige der hvor der er allermest kø, men det gik nu fint. Du konstaterede tørt at ambulancer kører med syge folk. "Så er det her jo også en ambulance mor; så kan du ikke køre lidt hurtigere, ligesom de andre ambulancer?" :O) Hihi Anna du er vist ikke så dum endda:)
I dag har vi taget din cykel med. Din løbecykel som du lige er begyndt at cykle på. Det er simpelthen så dejligt at du er begyndt at cykle på den. Du har i lang tid ikke ville, men nu er du der og det er så skønt! Nu har du fart på. Normalt går du langsomt "truntefart" kalder vi det. Du luller afsted i dit eget tempo og det kan ind i mellem drive mig til vanvid. Men nu elsker du din cykel og det gør at vi kan komme lidt hurtigere afsted. Du cykler stolt hele vejen og op på afdelingen og viser dine nye cykelhjelm frem. Kemoen går fint. Du protesterer kun kort, så det går hurtigt og fint.
På afdelinges køkken er de ved at gøre klar. Sangerinden Monique (hende der synger Tangokat bla.) er på besøg i på afdelingen for at indspille en cd sammen med børnene derinde. Vi vil gerne være med og jeg har af samme årsag køb rigeligt med parkering. Var blevet advaret om at hun var der via Facebook... smart!
CDen som I/vi indspiller er kun til jer. Altså ikke noget der bliver officielt udgivet, men en cd der udleveres til alle børn på afdelingen.
Det var super hyggeligt. Vi sang Tangokat, Mariehønen Evigglad, Se min Kjole og flere andre. Du sang gerne med, men jeg kunne godt mærke at kemoen begyndte at påvirke dig så du trak dig emre ind i dig selv tilsidst. Du fik en cd med sange fra Åh Abe mm og Åh Abe asngbogen. Monique signerer bogen, så nu har du også sådan en til samlingen. Du har jo også en Rosa-signeret kagekogebog ;)
På vejen tilbage til bilen får du ondt i benene, så farten går lidt af cyklen. Det er også helt okay. Det er jo en af de bivirkninger du mærker kraftigere denne gang. Vi skråler med på åh-abe cden på vejen hjem. Til aften spiser vi hos farmor og I bliver gjort sengeklar der. Dejligt med hjælp når jeg nu er græsenke et par dage:)

Godnat:)