Opfølgning på denne næstsidste aften for året 2012

Jeg ved at jeg ikke er så god til at få denne side opdateret. Men når jeg bliver mindet om det tænker jeg at glemslen er noget positivt. Det er ikke længere så nødvendigt for mig at få skrevet til dig som det har været før.
2012 er imorgen slut og vi går ind i et nyt år som forhåbentligt bibringer vores familie en masse nyt og en masse positivt. Vi skal fejre nytåret med vores reletativt nye men og vores meget nære venner. Nemlig din bedste veninde Celine og hendes familie. De er på kort tid kommet til at betyde rigtigt meget for mig og din far. Og jeg tror også du har et helt særligt forhold til dem.
Jeg lovede jo at følge op på "Hjem Igen" udsendelsen i mit sidste indlæg så det må jeg hellere starte med.
Vi sad og så programmet sammen. Din far, dig, Clara og mig. Du smilede hele  programmet igennem. Smilet gik næsten op til begge ører:) Vi andre blev rørte. Jeg fældede en tåre og det ved jeg flere andre også gjorde. Det var et godt program. Fin linie mellem vores historie og boligprogrammet. De fik det meste med og så alligevel ikke. Men det er jo heller ikke alt moster ved og kan fortælle.
Vi har fået mange positive kommentarer med efter programmet. Mange der har set og synes at stuen er blevet flot. Og mange roser vores familie. For sammenholdet og kærligheden. Det er noget vi skal holde fast i. Det minder jeg mig selv om ind i mellem.
Lad ikke detaljerne betyde for meget. Lad ikke det uvigtige blive vigtigt og lad frem for alt det man ikke kan gøre noget ved alligevel ligge. Det er blevet mit motto. Og det er noget jeg forsøger at leve efter. Ikke at det altid lykkes, men jeg tror på at det gør mit liv mere positivt og lettere, hvergang jeg husker på det.

Det nye i vores historie er at lægerne har valgt at lade din behandling fortsætte i et halvt år mere. Vi håbede til det sidste at de ville stoppe nu, men på baggrund af din historie har de valgt lige at fortsætte en bid mere. Dine scanningsbilleder er fine. Der er ikke mere sygdom tilbage, men for at være sikre på at der ikke dukker noget uset op igen som sidst, så giver de den lige en skalle mere. Din far og jeg er fortrøstningsfulde omkring det. Vi har jo hele tiden været klart over at behandling på billeder kunne blive alt fra 6-18 mdr og nu ser det så ud til at det bliver 12 mdr. Du er heller ikke så generet af kemopillerne så jeg synes det er ok. Få det væk en gang for alle så vi kan leve videre.
Det betyder jo så at jeg ikke kan starte arbejde alligevel som planlagt 1. februar, men jeg har fået en ordning så jeg kan arbejde 2 dage om ugen. Det giver mig mulighed for at passe på dig samtidig med at jeg kan få et andet input i mit liv. Jeg glæder mig men er samtidig også lidt skræmt. Jeg skal finde et par nye ben at stå på. Dem jeg har er ellers blevet meget komfortable og sikre. Men ind i mellem må man jo videre:)
De dage hvor jeg skal arbejde laver vi en back-up plan så alle ved hvilke dage de skal hente eller hvem der skal ringes til. Du skal jo stadig indlægges ved feber og hentes tidligt i børnehave. Du bliver hurtigt træt og kan ikke klare mere end 4 timer. Men jeg ved du vil elske at blive hentet af andre end mig og jeg bliver nødt til at fralægge mig lidt af kontrollen. Noget jeg ikke er videre god til når det gælder dig, men det bliver nok sundt for os begge..

Godt nytår min skat! Håber vi får et fantastisk 2013!!
Og godt nytår til alle jer der læser med!