Her vil din far og jeg forsøge at genskabe det forløb vi har været igennem den sidste måneds tid og skrive om den tid vi nu skal til at komme igennem.
Det hele startede omkring julen 2010. Du begynder at sige at du har ondt i benet. Især om natten vågner du og vil gerne have at vi masserer dit højre ben. Vi tænker ikke ret meget over det. Du har det med at finde på undskyldninger for ikke at sove;) Den helt store sover har du jo ikke været.
En aften vågner du og er meget ked af det. Far henter dig ned i stuen og vi lader dig lege lidt. Her ser jeg med det samme at du halter på dit højre ben. Jeg undersøger dig (er jo lidt fagskadet), men kan ingenting finde. Du er ikke øm og du har fuld bevægelighed uden klager. Næste dag er der ingenting at mærke på dig. Jeg lægger dog mærke til at du også begynder at skåne dit højre ben når du f.eks. står i legekøkkenet og laver mad. Langsomt begynder du at halte mere og mere og bl.a. din mormor lægger mærke til det da vi en aften er på restaurant. Det er stadig mest om aftenen at du halter og kun en gang mellem. Derudover har du stadig ondt om natten. Jeg ringer til lægen og får en tid mandag den 16/1.
Jeg tager dig med til lægen. Jeg er en smule nervøs for at han bare vil afvise os med at det er vokseværk eller at vi skal se tiden an.. har en fornemmelse af at du skal undersøges nærmere og jeg aftaler med Stefan a jeg skal presse på for at få taget et røntgenbillede. Heldigvis tager Lars, vores læge, det helt alvorligt. Han kan ikke se nogen symptomer, du halter ikke hos lægen, men siger at børn på to ikke skal halte og han stoler på at jeg med mit fag kan se når du halter. Han sender derfor en henvisning til ortopædkirurgerne på Hillerød Sygehus.
Der går næsten uge hvor vi ikke hører fra dem og i mellemtiden er det blevet noget værre med din halten. Du halter næsten hele tiden og får Panodil for at sove om natten. Jeg ringer derfor til lægen igen og han kontakter Hillerød for at få dem til at opprioritere os. Efter et par dage får vi en tid torsdag den 27. januar kl. 10.
Vi kører mod Hillerød sygehus om morgenen efter at have afleveret Clara i børnehave. Igen er vi nervøse for at de ikke vil tage og alvorligt og betragte os som pylrede forældre. Jeg er derfor glad for at have din far med da han kan være bedre til at ”slå i bordet”, men det bliver ikke nødvendigt. På afdelingen møder vi Tobias, en ung ortopædkirurg der godt kan se at du halter. Han undersøger dig uden de store resultater og vil derfor gerne have taget et røntgen og et par blodprøver. Derfor tar vi på tour de Hillerød sygehus;) Du får Emlaplaster i albuerne, så du ikke kan mærke når du bliver stikket. Du tager det hele flot. Bliver kun lidt ked af det da jeg, pga. graviditeten, ikke må gå med til røntgen. Du bliver ikke ked af da de tager blodprøver. Du er heldigvis tilpas nysgerrig.
Tilbage hos Tobias spørger han os om du har været faldet, men det mener vi ikke at du har. Og dine symptomer svarer heller ikke overens med et brud. På røntgenbilledet kan man se en slags lille revne i knoglen og noget ekstra knogledannelse på femurknoglen i højre ben. Han kan ikke på billedet se hvad det kan være og synes derfor at der skal foretages en MR_scanning af benet. Han mener vi vil blive indkaldt til børneafdelingen i løbet af en uges tid.
Der går ca. 2 timer fra vi kommer hjem til Tobias ringer. Han har fået en tid til os morgenen efter! Er det et dårligt tegn at det pludselig skal gå så stærkt!!
Fredag den 28.. Vi møder fastende ind på børneafdelingen hvor vi bliver taget imod af en Sheila, en meget sød børnesygeplejerske. Du får en seng på en 2 sengs stue og får igen Emlaplaster på. Du skal scannes kl. 10. Vi bliver hentet lidt i ti og går sammen med Sheila ned til scanningen hvor du skal lægges i bedøvelse. Det er du ikke meget for. Du skriger og vrider dig da de putter masken på og det er meget svært for mig at holde stand. Jeg tuder da du først sover. Vi går tilbage til afdelingen hvor vi bare skal vente den næste times tid. Kl. halv tolv ca kommer Sheila og henter os. Du er kommet tilbage til afdelingen med Anæstesi lægen. Sidder frisk og frejdig i din seng og snakker med ham. Du har fået et fint plaster på hånden hvor de har lagt drop. Du får serveret mad, fiskeflet med kartofler og sovs, som du gladelig spiser. Herefter begynder du at blive lidt pivet og træt, men du er også kommet lidt hurtigt ud af narkosen.
Tobias kommer ind på afdelingen efter ca 1 time. Han har kigget på billederne sammen med en radiograf. De kan IKKE udelukke en tumor.. de synes det ligner infektion, men dine infektionstal i blodet er ikke forhøjet. Du skal derfor henvises til Rigshospitalets børnekræftafdeling. Din far og jeg får et chok! Jeg tuder da han er gået. Du spørger forsigtigt om hvorfor jeg er ked af det. Du er så kær min skat! Tobias understreger at en tumor ikke nødvendigvis er kræft. Det kan være en knoglebetændelse eller en godartet cyste. Det skal i hvert fald undersøges nærmere. Puha.. jeg er lidt i trance, ved ikke hvad jeg skal tro eller tænke. Føler mig bare tom. Bliver en smule bange for at jeg nu skal til at føde midt i det hele. Kan ikke holde tanken ud om at skulle give nyt liv til lillebror samtidig med at vi er bange for at miste dig. Det kan ikke være rigtigt. Du kan ikke være syg! Du må ikke være syg!
Vi får af vide at vi skal møde på Rigshospitalets børnekræftafdeling afd. 5051, ambulatoriet på tirsdag.
